Nyrenoverede feriehuse med alle bekvemmeligheder og en unik beliggenhed med en fantastisk velholdt 18-hullers golfbane som nærmeste nabo - og kun et par hundrede meter fra Kattegat og badestrand.
Der ydes greenfee rabat til fuldgyldige medlemmer af en dansk eller udenlandsk golfklub, når de bor i et af feriehusene. De kan spille banen for kr. 275 pr. runde mod normalprisen på kr. 400. Tilbuddet gælder således ikke Flexmedlemmer.
Alle gæster i Læsø Seaside Feriehuse spiller gratis på Par-3 banen.
Læsø Seaside Feriehuse ligger på Læsøs flotte nordkyst, kun et godt stenkast fra Kattegat og et par af Læsøs bedste strande, og i gåafstand fra Østerby med det hyggelige havnemiljø, gode spisesteder, supermarked, fiskehandler og andre hyggelige butikker.
Lækre lyse feriehuse på 50m2 med egen terrasse og veranda.
Husene er indrettet med entré, bad og toilet, køkken, stue og to soveværelser. Feriehuset er beregnet til 3-4 personer, og er naturligvis udstyret med fibernet, tv med Chromecast, varmepumpe og køkken med komfur og ovn, mikroovn og køl/frys samt kaffemaskine og elkedel.
*De to typer huse på Læsø Seaside:
Feriehus for 2+2 personer er indrettet med stue / fuldt udstyret køkken i et. Soveværelse med 2 enkeltsenge og soveværelse med 120 cm bred seng, som er egnet for 2 børn eller 1 voksen.
Feriehus for 4 personer er indrettet med stue / fuldt udstyret køkken i et. Soveværelse med 2 enkeltsenge og et soveværelse med 2 køjesenge, hvor underkøjen er 100 cm bred.
Der er 24 huse og der er derfor mulighed for udlejning til større grupper.
Læsø Seaside Feriehuse er også det helt rigtige sted for grupper.
Mindre end 100 meter fra feriehusene finder du Centerbygningen, der ud over faciliteter for golfklubben også indeholder "Udsigten", med lokaler til fri afbenyttelse og en hel restaurant, du kan leje.
Ideelt for Golf-grupper og familie- eller vennegrupper, der er sammen om at nyde Læsø og Læsøs mange aktivitetsmuligheder.
Perfekt til familiefester hvor du har overnatning og festlokaler samlet samme sted.
Læsø Seaside Feriehuse er det helt rigtige sted for grupper.
Mindre end 100 meter fra feriehusene finder du Centerbygningen, der ud over faciliteter for golfklubben også indeholder "Udsigten", med lokaler til fri afbenyttelse og en helt restaurant, du kan leje.
Ideelt for Golf-grupper og familie- eller vennegrupper, der er sammen om at nyde Læsø og Læsøs mange aktivitetsmuligheder.
Perfekt til familiefester hvor du har overnatning og festlokaler samlet samme sted.
Lej Udsigtens festlokaler
Nyd Læsøs bedste udsigt
Lokalerne har plads til 70 spisende gæster på omkring 250 m2. Med inddragelse af pop-up cafeen, på i alt 210 m2 over to etager, er der plads til endnu flere.
Du kan vælge at stå for det hele, og selv medbringe madvarer, vin og personale. Når maden skal tilberedes, finder du alt tænkeligt udstyr i køkkenet. Du får instruktion i hvordan det hele betjenes.
Du kan også vælge at indgå aftale med en af Læsø Restauratører.
Læs mere på
https://www.laesoegolfresort.dk/leje-af-festlokaler
Du kan også skrive til
info@laesoegolfresort.dk
Et refunderbart depositum kan blive opkrævet tættere på din ankomstdato. Sikkerhedsdepositummet sikrer et problemfrit ophold og dækker eventuelle ekstra tjenester eller forbrugsomkostninger.
Depositummet dækker forbrug af forsyninger under dit ophold samt eventuelle ekstra ydelser, der måtte benyttes.
Det endelige beløb vil blive justeret baseret på faktiske måleraflæsninger og brug af ekstra ydelser. Eventuel resterende saldo vil blive refunderet inden for 21 dage efter udtjekning.
Depositummet fungerer blot som en forudbetaling for omkostninger, som du under alle omstændigheder ville skulle betale, og sikrer en gnidningsfri oplevelse både under og efter opholdet.
Ud for Nordjyllands østkyst finder du Læsø, som ligger som en oase i Kattegat. Læsø er Kattegats største ø og har knap 2.000 faste indbyggere. Øen har et stort antal sommerhuse, så om sommeren "vågner" Læsø op og oplever en kraftig befolkningsvækst af glade feriegæster.
Du kan dog sagtens rejse til Læsø året rundt, udenfor højsæsonen er der dog færre turister, hvilket betyder, at øens attraktioner får færre gæster. Så du har næsten øen for dig selv.
Du ankommer til Læsø med Læsøfærgen fra Frederikshavn, som afhængig af sæson sejler 4 til 7 gange dagligt. Turen tager ca. 1,5 time. Læs mere om sejltiderne på hjemmesiden for Læsøfærge. Besøg Læsø og få unikke oplevelser på sommerhusferien Et besøg på Læsø giver et indtryk af øens meget varierende natur. På sydkysten finder du store lavvandsområder og strandenge. Midt på øen er det skov, klit og hede, som præger landskabet, mens du mod nord kan finde de dejlige badestrande.
På grund af Læsøs størrelse og korte afstande fra byerne og seværdigheder, er det oplagt at opleve Læsø på cykel, da øen har mange gode cykelstier og samtidig er relativ flad. På din tur rundt på øen kan du blandt andet besøge det kendte Læsø Saltsyderi, som har genskabt den historiske saltproduktion på Læsø.
Lej feriebolig på Læsø og besøg øens charmerende museer som Læsø Museum i Museumsgården "På Lynget", der er et frilandsmuseum på sit oprindelige sted. Her kan du også blive klogere de berømte tangtage. Læsø Rhododendronpark er også et besøg værd. Her kan du nyde synet af omkring 2.000 Rhododendron planter.
Hold også et stop i en af Læsøs hyggelige byer, og nyd en frokost på en af de mange kroer og cafeer. Læsø byder nemlig på en række unikke råvare og madspecialiteter. Prøv eksempelvis de økologiske skinker, lynghonningen, nyfangede jomfruhummere og naturligvis det kendte Læsøsalt.
Besøg Læsø Kur for en sand wellnessoplevelse i kurbadet, der har hjemme i den tidligere Vesterø Havnekirke. Når du er kommet helt ned i gear, kan du sætte kursen mod Læsø Seaside. Her kan du træne dine golfsving. Du kan også gå ture i Læsø Klitplantage eller ved øens dejlige strande.
Når I har bestilt et ferieophold hos Danland, modtager I kort tid efter en bekræftelse på dette enten pr. brev eller pr. e-mail. Bekræftelsen er jeres lejebevis, og indeholder alle de oplysninger, I har brug for. I finder adressen på feriecentret, kørevejledning sammen med angivelse af hvordan og hvornår lejen skal betales. I har mulighed for enten at betale med netbank, girokort eller kreditkort afhængig af, hvor lang tid der er til indflytningen.
Ved ankomst til feriecentret fremvises lejebeviset, og I får herefter udleveret nøglen til ferieboligen.
Ved ankomst kan der opkræves et depositum pr. bolig. Ved udlejning i perioden mellem jul og nytår samt ved lejemål, hvor ingen deltagere på indflytningstidspunktet er fyldt 25 år, eller ved udlejning til grupper, er receptionen berettiget til at kræve op til det tredobbelte af det normale depositum. Depositum tilbagebetales ca. 21 dage efter endt ophold, hvis ikke der forekommer mangler eller beskadigelser af boligen.
Ankomsttidspunkt er fra kl. 15.00 på indflytningsdagen.
Hvis I ankommer uden for feriecentrets åbningstid, sørger vi for, at nøglen ligger fremme til jer. Husk at kontakte feriecentret, hvis I ankommer sent.
Alle ferieboliger råder over køkkenservice samt dyner og puder til det antal personer, boligen er beregnet til. Linned, viskestykker, håndklæder m.m. kan bestilles mod betaling, såfremt I ikke selv ønsker at medbringe det.
Bestilling af serviceydelser kan ske i forbindelse med booking eller via jeres lejebevis, hvis I modtager dette pr. e-mail. Ellers kan I kontakte Danlands salgsafdeling eller receptionen på feriestedet inden ankomst.
Slutrengøring er inkl. i prisen, med mindre andet er oplyst. Dog skal boligen forlades i opryddet tilstand, opvaskemaskine og skraldestativer skal være tømte.
På de fleste af vores feriecentre er det tilladt at medbringe kæledyr mod et tillæg. Hvis I ønsker at medbringe kæledyr, så husk at oplyse dette ved bestilling af opholdet. Ved senere forespørgsel om at medbringe kæledyr er Danland berettiget til at afslå dette, hvis kæledyr ikke er tilladt i den anviste feriebolig. Du kan finde de tilladte ferieboliger, ved at vælge "kæledyr tilladt" i søgningen på Danlands forside.
OBS: Ved bestilling via vores hjemmeside skal kæledyr tilvælges inden du vælger feriecenter på forsiden af danland.dk under listen ”faciliteter”. Herefter vælges feriecenter, periode mm. Og du vil kun få vist de boliger der tillader kæledyr.